Skovlunde Fotoklub
Klubben Program Galleri Kontakt Links Medlemmer
Skovlunde Amatør Fotoklub blev oprettet i 1955 af en gruppe beboere i og omkring Lilletoften i Skovlunde, i begyndelsen som en beboerklub, men interessen for klubben voksede og det samme gjorde medlemstallet.

De første år holdt klubben til i nogle lokaler i Lilletoften, men senere stillede Ballerup Kommune lokaler til rådighed på Lautrupgård, hvor klubben dog kun var i en kortere periode, indtil vi fik ”vores eget” hus på Ellekilde hvor klubben holdt til i mere end 25 år.

De sidste par år har klubben holdt til i lokaler ved Skovlunde Hallen.

Klubben har gennem årene været aktiv i Selskabet for Dansk Fotografi og fotosammenslutningen ”De Syv”
og var også en af de aktive klubber for oprettelsen af Region Nord.

På nuværende tidspunkt består klubben af en blanding af kvinder og mænd der mødes til klubaften hver tirsdag.

Der er den garvede amatør, der er den lidt usikre ”begynder”, der er ham eller hende med det lidt dyrere isenkram, og dem med det helt almindelige kamera, men et har vi tilfælles, vi kan li’ at fotografere og se billeder.

Vi har ikke egentlig undervisning, men lærer fra og til hinanden og deler vores erfaringer med de andre medlemmer.

Vi holder konkurrencer, med og mod hinanden, mod andre klubber, vi tar’ på fototure, får besøg af andre fotografer og meget mere.

På det sidste er det digitale billedmedie dukket op, og har ved flere lejligheder ”skubbet” det analoge billede lidt i baggrunden. Det har naturligvis betydet at de fleste medlemmer har anskaffet sig et digitalt kamera og stort set kun benytter sig af det.

For de næste par år vil dette medie være en opgave vi vil kaste os over, så også vi kan blive fortrolig med denne ”nye” måde at fotografere på...